Find vej

Central og bekvem beliggenhed

Thisted Tandklinik, Østerbakken 9A, 7700 Thisted ligger lige over for tankstationen Kvix på Østerbakken.

Du kan derfor snildt kombinere dit tandlægebesøg med en tur i Thisteds spændende forretninger eller den smukke natur i omegnen.

Rejseplanlægning

Du kan planlægge din rejse ved hjælp af Rejseplanen , Krak , Bing , Google og mange flere.

Gode offentlige trafikforbindelser lige udenfor døren

Du kommer nemt frem med offentlige transportmidler, hvad enten du bor i selve Thisted eller ej. Der går mange oplands-busser, og bybus 2 og bus nummer 70 og 90 holder lige udenfor døren – og da alle tre busser også holder ved togstationen i Thisted, kan du endda kombinere tog og bus, hvis du kommer fra den sydlige del af Thy. Rejser du fra det østlige Thy eller fra Mors er X-busserne en oplagt mulighed.

Privat parkering lige foran klinikken

Parkeringspladserne lige udenfor klinikken har skiltet adgang både fra Østerbakken og Munkevej. De er forbeholdt klinikkens patienter, så du undgår at skulle lede efter en parkeringsplads andre steder.

Ubesværet adgang for bevægelseshæmmede

Klinikkens Adgangsforhold er ideelle for bevægelseshæmmede, da klinikken er indrettet med dette for øje.